Kvinderne fra FCM Håndbold bevarede onsdag håbet om at spille sig i DM-finalen mod Randers HK, da midtjyderne vandt med 29-23 over Team Esbjerg.
Den sikre sejr betyder, at FCM med endnu en sejr på lørdag i Viborg er klar til DM-finalen.
Opgaven er ikke helt umulig, da midtjyderne for under fire uger siden slog netop Viborg med 28-22 - dengang havde holdet dog fordel af hjemmebane.
Mod Team Esbjerg var der ingen tvivl om udfaldet. FCM lagde fra start afstand til de vestjyske gæster, der var bagud med 10-17 ved pausen.
Mens der fortsat er masser af spænding i slutspilsgruppe B, så sørgede KIF Vejen også for at bevare lidt spænding i gruppe B med en sejr i sidste minut på 30-29 over Team Tvis Holstebro.
Dermed er det endnu ikke afgjort, hvem af KIF Vejen og Team Tvis Holstebro, der skal ud i en kommende bronzekamp mod det hold, der bliver sorteper, når Viborg eller FCM mødes på lørdag. Samme dag skal KIF Vejen på besøg hos Randers HK.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie