FCN-kaptajn: Vi laver ikke om på os selv
Foto: Dennis Lehmann /Scanpix
Dennis Lehmann /Scanpix
Når man spørger FC Nordsjælland-spillere og trænere, om de stærke modstandere i Champions League mon får holdet til at gribe tingene mere ydmygt og forsigtigt an, er svaret hver gang et rungende nej.
Nordsjællænderne går på banen onsdag aften mod Shakhtar Donetsk med en tilsyneladende stor tro på, at holdet er spillemæssigt godt nok til at udfordre ukrainerne i kunsten at holde bolden i egne rækker, som man har så stor succes med i Superligaen.
- Grundlæggende kommer vi ikke til at lave om på den måde, vi spiller på, siger anfører Nicolai Stokholm.
- Selv om Shakhtar går op og presser os, vil du stadig se et Nordsjælland-hold, der forsøger at spille os ud af det. For laver vi om på det, så tror jeg ikke, vi har mange chancer, spår Stokholm.
FC Nordsjælland-spillerne er ikke fristet til at stille defensivt op og forsøge at spille mere simpelt, som er en klassisk recept, når små møder store i fodbold.
- De er vant til fra den ukrainske liga, at hold forsøger at spille lange bolde mod dem, og deres forsvarere er ekstremt gode til at håndtere det. Så vi skal forsøge at ramme dem på en anden måde.
- Vi har våbnene til at slå til, når de åbner sig. Det er ikke sikkert, vores boldbesiddelse bliver lige så markant som i Superligaen, og i perioder skal vi sikkert jagte bolden, men udgangspunktet er at få fat i bolden og spille vores eget spil, siger Nicolai Stokholm.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie