FCN og FCK: Fifa har frikendt os for brug af mindreårige
Jonathan Amon er i dag en profil på FC Nordsjællands superligamandskab efter at være kommet til klubben som ganske ung. Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
I en fælleserklæring slår FCK og FCN fast, at Fifa har frikendt dem for ulovlig brug af mindreårige spillere.
Tilbage i april skrev Jyllands-Posten, at Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) havde indledt en undersøgelse af både FC København og FC Nordsjælland for brud på reglerne om brug af mindreårige, udenlandske spillere.
Men ifølge en fælleserklæring fra de to klubber, som kan læses på deres respektive hjemmesider, har Fifa slået fast, at klubberne intet ulovligt har foretaget sig.
- Nu har både FC København og FC Nordsjælland, som forventet, modtaget skriftlig bekræftelse fra Fifa, hvor det klart fastslås, at der ikke er fundet nogen som helst forhold i de to klubber, der giver grundlag for hverken en videregående undersøgelse, en sag eller en straf, står der i erklæringen.
Ifølge Jyllands-Postens artikler i april var der mistanke om urent trav i forbindelse med FCK's tilknytning af Aboubakar Keita og FCN's ditto af Jonathan Amon.
Begge kom til Danmark, da de var under 18 år, men altså ganske lovligt. Begge fik efterfølgende kontrakt med de respektive klubber og er fortsat tilknyttet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie