FCN-træner om skader: Det er bekymrende for kvaliteten
Træner Kasper Hjulmand har brug for hele sin trup i øjeblikket. I 1-1-kampen mod AGF måtte træneren notere sig endnu en skade i truppen. Foto: Anders Kjaerbye/Ritzau Scanpix
Anders Kjaerbye/Ritzau Scanpix
FC Nordsjælland fik endnu en spiller skadet i 1-1-kampen mod AGF, og det bekymrer træner Kasper Hjulmand.
FC Nordsjælland spillede søndag eftermiddag 1-1 på fremmed græs mod AGF i Superligaen.
Undervejs i kampen måtte FCN-anfører Mads 'Mini' Pedersen gå ud med en skade, og dermed tilsluttede forsvarsspilleren sig en i forvejen lang skadesliste i klubben.
Den tæller efter blot to runder af den nye sæson blandt andre Mathias Jensen og Godsway Donyoh.
Skadesituationen har tvunget FCN-træner, Kasper Hjulmand, til at rokere meget blandt sine startende spillere, og det behager ham bestemt ikke.
- Det er noget rigtig lort. Vi har fem-seks etablerede spillere skadet. Det er bekymrende for kvaliteten, men også i forhold til vores trup, som ikke er verdens bredeste, siger Kasper Hjulmand.
Selv om de spillere, som træneren i øjeblikket ikke har til rådighed, er ganske unge, savner Hjulmand deres rutine på banen.
- Man skal huske, at det er helt unge drenge, som er U21-spillere, men det er stadigvæk dem med mest erfaring. Det betyder meget, og dem mangler vi, siger han.
På trods af de manglende spillere var Kasper Hjulmand godt tilfreds med, hvad han så på banen mod AGF.
- Jeg synes, at det var fremragende at se Nicklas Strunck og Jacob Christensen spille inde centralt. De har sammenlagt spillet 180 minutter. De tilbød sig og viste sig fra deres bedste side, siger Kasper Hjulmand.
Han er dog godt klar over, at han ikke kan have urealistiske forventninger til sine unge spillere.
- Bare fordi de spillede godt mod AGF, betyder det ikke, at de kan gøre det hver dag. Der skal meget til at gøre mig bekymret, men jeg skal arbejde lidt hårdere. Vi må se, hvordan puslespillet kan gå op, siger Kasper Hjulmand.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie