Det mener FCN's midtbanespiller Søren Christensen, der i lørdagens 5-3-sejr over AG København scorede hattrick.
- Vi har ligget i baghjul længe og gør det stadig. Vi glæder os til kampen og føler ikke noget pres.
- Selvfølgelig håber vi, at vi kan være med til at skabe ekstra spænding, og vi glæder os, men jeg føler også, vi kan gå ud og spillet frit, siger han til klubbens hjemmeside.
Inden braget er FCK seks point foran FCN i toppen af Superligaen, hvor der er fem spillerunder tilbage.
- Med den hjemmebane, vi har haft i denne sæson, er det bare med at gå ud og nyde det. Det er altid sjovt at møde FCK og blive matchet mod de bedste i Danmark. Det kræver også de allerbedste præstationer af os selv, og forhåbentlig bliver det en god kamp.
- Vi har haft en rigtig god periode og har masser af selvtillid. Nu må vi se, hvor langt det bærer. Vi skal bare fortsætte med at tage én kamp ad gangen og bygge på, og vi må stile efter medaljer af den bedst mulige karat nu, lyder det fra Søren Christensen.
Uanset hvad, så er FCN sikret europæisk deltagelse i næste sæson. Fastholder klubben den nuværende andenplads, betyder det deltagelse i Champions League-kvalifikationen, men hvis det lykkes at overhale FCK, så ryger FCN direkte i Champions League-gruppespillet.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie