Ferrari forlænger med ung Formel 1-komet
Charles Leclerc har forlænget sin kontrakt med Ferraris Formel 1-mandskab. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Charles Leclerc har underskrevet en ny kontrakt, der løber til 2024, oplyser Ferrari på Twitter.
Ferrari har forlænget kontrakten med den 22-årige Formel 1-komet Charles Leclerc.
Det oplyser det italienske hold mandag.
Den nye kontrakt løber til udgangen af 2024.
Charles Leclerc kom til Ferrari før 2019-sæsonen og hentede her ifølge holdets opgørelser to grandprixsejre, fire hurtigste omgange, syv pole positions og ti podieplaceringer.
Den nu 22-årige monegasker blev dermed holdets yngste Formel 1-vinder nogensinde, skriver formula1.com.
Før han fik sin debut på Ferraris Formel 1-team, kørte han som del af holdets kørerakademi og fik i 2018 sin debut i fuldblodsklassen hos Sauber-holdet.
- Jeg er meget glad for at blive hos Scuderia Ferrari. Den forgangne sæson har været en drøm af et år for mig, siger Charles Leclerc til Ferraris hjemmeside.
I sin debutsæson overgik han teamkollega og firedobbelt verdensmester Sebastian Vettel og sluttede på fjerdepladsen i kørernes VM-stilling.
- Med hvert overstået løb i år blev vores ønske om at forlænge kontrakten med Charles endnu mere selvindlysende, siger Ferrari-teamchef Mattia Binotto.
- Charles har været en del af vores familie siden 2016, og vi er mere end stolte af de resultater, vi har opnået med vores akademi.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro