Florida Panthers er klar til ny Stanley Cup-finale
Vladimir Tarasenko (nummer ti) scorede Florida Panthers' andet mål i 2-1-sejren over New York Rangers. Foto: Lynne Sladky/Ritzau Scanpix
Med en 2-1-sejr over New York Rangers spillede Florida Panthers sig i finalen for andet år i træk.
Sidste år snublede Florida Panthers i Stanley Cup-finalen. Men nu er holdet klar til at gøre et nyt forsøg på at erobre ishockeysportens mest prestigefyldte trofæ for første gang.
På hjemmebane i Sunrise uden for Miami vandt Panthers med 2-1 over New York Rangers og sikrede sig den afgørende fjerde sejr semifinaleserien.
- Sidste år var første gang, vi kom så langt, og det føltes skønt. Vi ville gøre alt, hvad der stod i vores magt for at komme tilbage, siger holdets finske kaptajn, Aleksander Barkov til nhl.com.
- Alle vidste, at det ikke handlede om én dag. Det startede allerede med sommertræningen. Vi havde alle det samme mål om at blive endnu bedre og komme tilbage. Og her er vi, siger Barkov.
Sam Bennett åbnede scoringen i første periode, og Vladimir Tarasenko gjorde det til 2-0 i tredje. Med et par minutter igen reducerede Artemi Panarin, men mere blev det ikke til for gæsterne.
Det er tredje gang, siden Florida Panthers' indtog i NHL i 1993, at holdet når frem til finaleserien. I 1996 tabte man 0-4 til Colorado Avalance, mens det sidste år endte med et 1-4-nederlag mod Vegas Golden Knights.
Modstanderen i år bliver enten Dallas Stars eller Edmonton Oilers, der natten til mandag udkæmper sjette akt af den anden semifinaleserie. Oilers fører 3-2 og kan med en sejr på hjemmebane spille sig i finalen for første gang i 18 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie