Før Oprah-interview: Lance Armstrong siger undskyld
Den tidligere cykelstjerne Lance Armstrong, der er under mistanke for at have benyttet sig af doping i løbet af sin karriere, besøgte mandag kræftorganisationen Livestrong i Austin for at sige undskyld til personalet.
Det oplyser en talsmand for Livestrong til nyhedsbureauet Reuters.
- Han har haft en samtale af privat karakter med personalet, som igennem flere år har stået bag et vigtigt arbejde for organisationen, siger Katherine McLane ifølge Reuters.
Undskyldningen kommer samme dag, som Lance Armstrong skal optage et interview med talkshowdronningen Oprah Winfrey.
Det er første gang, siden amerikaneren fik frataget sine syv Tour de France-sejre, at han stiller op til et interview.
Det er ventet, at Armstrong i interviewet med Oprah Winfrey vil forholde sig til det omfattende bevismateriale, som det amerikanske antidopingagentur, Usada, har på Armstrong, der altid har benægtet brug af doping.
Eks-cykelrytteren grundlagde selv Livestrong i 1997, efter han fik konstateret testikelkræft. Siden har organisationen skrabet omkring 500 millioner dollar sammen til arbejdet mod den dødbringende sygdom.
I første omgang fokuserede Livestrong udelukkende på bekæmpelse af testikelkræft, men nu beskæftiger organisationen sig med alle kræftformer.
I oktober i fjor fældede en 1000 sider lang rapport fra det amerikanske antidopingagentur (Usada) Lance Armstrong. I rapporten står flere af Armstrongs tidligere holdkammerater frem og fortæller, hvordan de og Armstrong dopede sig.
Den tidligere cykelstjerne valgte at trække sig som bestyrelsesformand for kræftorganisationen 17. oktober, men blev i første omgang siddende som menigt bestyrelsesmedlem, inden han 4. november trådte helt ud af bestyrelsen.
Armstrong fik i samme periode frataget sine syv Tour de France-sejre fra 1999 til 2005 af den internationale cykelunion (UCI). Desuden blev han bandlyst fra cykelsporten for altid.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie