Formstærk Liverpool-angriber VM-testes over for Agger
Foto: Adrian Dennis/ Scanpix /Scanpix
Adrian Dennis/ Scanpix /Scanpix
Den engelske landstræner Roy Hodgson skal bruge testkampen mod Danmark til at blive klogere på, hvilke spillere han vil udtage til VM-slutrunden i Brasilien.
Han har annonceret, at han vil eksperimentere en del i onsdagens kamp. På et pressemøde forud for kampen antyder han kraftigt, at den formstærke Liverpool-angriber Daniel Sturridge får chancen for at bevise sig i landsholdstrøjen.
Her har den 24-årige angriber stadig sit gennembrud til gode.
- Han har stort set ikke spillet for England. Siden han er skiftet til Liverpool, har han gjort det rigtig, rigtig godt, men ret ofte har han været uheldig og ukampdygtig grundet skader, når vi har spillet landskampe, siger Roy Hodgson ifølge DPA.
- Han har ikke optrådt nær så meget, som jeg havde håbet i mine 25 landskampe. Jeg håber, at han kommer til at spille meget i de næste 25. Han har spillet exceptionelt i år, og nu forventes det af ham, at han også gør det i landsholdstrøjen, fortsætter Hodgson.
Daniel Sturridge, der er noteret for 18 scoringer i denne Premier League-sæson, kan komme til at spille direkte over for holdkammeraten Daniel Agger, der spiller i det danske midterforsvar.
Kampen mellem England og Danmark spilles onsdag klokken 21.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie