Frank Arnesen skal fra juli og tre år frem i tiden være sportsdirektør i Bundesliga-klubben Hamburger SV, og udfordringerne i den nordtyske traditionsklub er noget den tidligere danske landsholdsspiller ser frem til.
- Jeg er beæret over interessen fra HSV og den indstilling klubbens bestyrelse har vist. HSV er en speciel klub med en stor tradition og fantastiske forhold, siger Frank Arnesen til klubbens hjemmeside.
Frank Arnesen er primært hentet til klubben for - som han har gjort med stor succes i sine hidtidige job - at styrke ungdomsarbejdet og talentrekrutteringen i klubben. Et område, som bliver opgraderet i fremtiden.
Frank Arnesen kommer til Hamburger SV fra Chelsea, hvor han som sportsdirektør har haft en lignende rolle. Med sig fra sit virke i London-klubben tager han sin nuværende chefspejder, Lee Congerton, som bliver teknisk direktør.
- Jeg er overbevist om, at vi med det nuværende setup og med den rette indstilling kan udvikle noget stort, siger Frank Arnesen.
Den nuværende sportsdirektør, Bastian Reinhardt, stopper i klubben, når Frank Arnesen tager over.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie