Fransk minister: EM skal spilles i maksimal sikkerhed
Trods sidste uges attentater skal næste sommers EM-slutrunde spilles i Frankrig. Med med skærpet sikkerhed.
Næste sommers EM-slutrunde i fodbold skal spilles i Frankrig.
Også på trods af fredagens omfattende attentater, som dræbte 129 personer i Paris. Attentater som også ramte Stade de France, hvor Frankrig og Tyskland var i gang med en fodboldlandskamp.
Det skriver nyhedsbureauet AFP efter meldinger fra den franske sportsminister Patrick Kanner.
- EM vil blive afviklet under maksimale sikkerhedsforhold, som vil være styrket ovenpå de begivenheder, vi lige har gennemlevet, siger sportsministeren på et pressemøde.
- Det er overhovedet ikke på tale at aflyse denne populære begivenhed. Sport skal på ingen måde stoppes af terrorisme, fortsætter Patrick Kanner, som selv var på stadion, da bomberne eksploderede nær Stade de France.
- Vi har før vist, at vi er i stand til at gøre vores arenaer sikre, og vi vil tage alle konsekvenser af det her og hæve sikkerhedsbarren endnu mere, siger han videre.
Lodtrækningen til EM kommer også til at foregå helt efter planen med lodtrækning til grupperne i Palais des Congres i Paris den 12. december.
Tidligere tirsdag meldte den franske regering også ud, at fodboldkampene bliver genoptaget i Frankrig i den kommende weekend. I sidste weekend blev alle fodboldkampe i og nær Paris aflyst.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie