Fredericia knuser BSH og konsoliderer sin andenplads
Kristian Stoklund blev topscorer for Fredericia med otte fuldtræffere. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Et lamslået BSH-hold måtte give fortabt mod Fredericia, der vandt det indbyrdes opgør for fjerde gang i træk.
Fredericia Håndboldklub har krammet på Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.
Lørdag eftermiddag tog traditionsklubben sin fjerde sejr i træk over det midtjyske mandskab, som i dagens anledning havde hjemmebanefordel.
BSH var i teten i første halvleg, men i anden halvleg steg fejlprocenten betragteligt, og værterne havde umanerlig svært ved at slå hul på gæsternes bolværk af et forsvar.
Samtidig var Fredericias offensiv fejlfri og meget effektiv, og gæsterne vandt overbevisende med 31-24. Fredericia er på andenpladsen i ligaen efter 13 runder. BSH må indtil videre nøjes med en fjerdeplads.
Lige mellem de to mandskaber ligger Mors-Thy Håndbold, som lørdag slog bundproppen KIF Kolding med 33-27.
Det var tydeligt i begyndelsen af lørdagens opgør, at BSH var sulten efter revanche mod sin onde ånd.
Intensiteten boblede ud af både spillere og trænere, og det prægede første halvleg, som var meget lige og ikke specielt køn.
Hjemmeholdet havde svært ved at løse det meget fysiske Fredericia-forsvar, men vævre Ludvig Hallbäck gjorde med sine hurtige aktioner, hvad han kunne.
BSH var kortvarigt foran med tre, men måtte nøjes med en etmålsføring på 14-13 ved pausefløjt.
Efter pausen skruede Fredericia en tand op for niveauet. Offensiven var hamrende effektiv, og gæsternes forsvar var stadig en gigantisk hovedpine for BSH.
Rutinerede folk som Rasmus Lauge og Peter Balling lavede fejl på stribe, og Fredericia scorede lette mål, fordi værterne forsøgte sig med syv mod seks, og der derfor ikke var nogen i målet.
De medrejsende fans fra Fredericia var i højt humør, mens hjemmepublikummet sad med en flad fornemmelse. Deres helte var meget langt fra at finde løsninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie