Frederik Løchte Nielsen får wildcard til Wimbledon
Frederik Løchte Nielsen har fået et wildcard til herredoubleturneringen ved Wimbledon, som han vandt i 2012. Foto: Claus Fisker/arkiv/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Wimbledon-mesteren fra 2012 skal sammen med Joe Salisbury deltage ved den engelske grand slam-turnering.
Der bliver dansk deltagelse i herredouble ved tennisturneringen Wimbledon, der begynder 2. juli i London.
Frederik Løchte Nielsen har fået et wildcard til turneringen sammen med sin britiske makker, Joe Salisbury.
Det meddeler Wimbledon på sin hjemmeside.
34-årige Frederik Løchte Nielsen vandt i 2012 Wimbledon sammen med sin daværende makker, briten Jonathan Marray.
Danskeren ser frem til at vende tilbage til den engelske grand slam-turnering på græs.
- Wimbledon er det ypperste, vi har i tennis, og en af verdens største sportsbegivenheder, og jeg tager aldrig for givet at kunne være med.
- Hver eneste deltagelse er en oplevelse, siger Frederik Løchte Nielsen til TV2 Sport.
Frederik Løchte Nielsen og Joe Salisbury har i den seneste tid vundet to Challenger-turneringer med henholdsvis hardcourt og græs som underlag.
Den tidligere Wimbledon-mester i herresingle Lleyton Hewitt fra Australien er også blevet udstyret med et wildcard i herredouble sammen med landsmanden Alex Bolt.
37-årige Lleyton Hewitt triumferede i herresingle tilbage i 2002.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie