Frederikshavn brager sig frem til DM-semifinalen
Med en sejr på 5-1 over Rungsted er Frederikshavn klar til dette års DM-semifinaler i ishockey.
Ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks er klar til DM-semifinalerne i dette års slutspil.
Det er en realitet, efter at nordjyderne fredag aften på udebane slog Rungsted 5-1. Samlet har Frederikshavn vundet fire ud af fire mulige mod nordsjællænderne.
De mange mål blev fordelt ud på de tre perioder, hvor der både blev scoret to mål i første og anden periode, mens holdene hver især scorede én enkelt gang i tredje periode.
Særligt amerikanske Adam Miller bidrog til festen ved at passere Rungsteds målmand to gange.
Frederikshavn sluttede i grundspillet på en andenplads, mens Rungsted endte som nummer seks.
I kampen mellem Odense og Herning vandt fynboerne med 2-1, og de to hold står nu lige med 2-2, inden det femte opgør spilles på søndag i Herning.
Også i Rødovre var der kamp, da Esbjerg var på besøg. Her blev det til en 5-3-sejr til hjemmeholdet, der også betyder, at de to hold hver især har to sejre.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie