Fremtidigt fodbold-EM får nyt dansk tv-hjem
Portugal vandt det seneste europamesterskab i fodbold i 2016. Foto: Timo Aalto/arkiv/Ritzau Scanpix
Timo Aalto/arkiv/Ritzau Scanpix
Europamesterskaberne i fodbold vil i 2020 kunne ses på Viasats kanaler, streamingtjenesten Viaplay og DR.
Når der i 2020 bliver afholdt europamesterskaber i fodbold skal danskerne tune ind på Viasats kanaler og DR for at se med.
Nordic Entertainment Group (NENT), der står bag TV3, TV3+, TV3 Sport og TV3 MAX, har således købt de danske tv-rettigheder til turneringen.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Her oplyses det samtidig, at rettighederne vil blive delt med DR, der derfor også vil vise EM-kampe, ligesom det tidligere har været tilfældet.
Kvalificerer Danmark sig til turneringen, vil landsholdets kampe blive vist på DR.
Ifølge NENT vil samtlige kampe ved slutrunden, hvoraf tre skal spilles i Danmark, blive vist på streamingtjenesten Viaplay, mens det endnu ikke oplyses, hvilke tv-kanaler man skal zappe frem til.
- At få muligheden for at dække et EM, der delvist afvikles i Danmark, er virkelig noget, vi glæder os til, og det er noget, som danskerne kan glæde sig til, siger Kim Mikkelsen, sportschef i Nordic Entertainment Group.
- Vi kommer til at sætte alle sejl til for at give danskerne den bedste dækning af EM. Vi er vant til at sætte barren højt fra vores dækning af Champions League, Premier League med mere, og vores mange dedikerede folk kan næsten ikke vente med at komme i gang i juni 2020.
Den første kamp ved EM i 2020 bliver spillet 12. juni på Stadio Olimpico i Rom, mens finalen præcis en måned senere afvikles på Wembley Stadium i London.
Ud over København, Rom og London skal der under EM spilles kampe i Amsterdam, Baku, Bilbao, Bukarest, Budapest, Dublin, Glasgow, München og Skt. Petersborg.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro