Frustreret fløj: Vi røg ned i et hul og kom aldrig op
Lasse Svan er dybt skuffet over det danske holds præstation i de seneste kampe. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Kampene mod Bahrain og Qatar trak danskerne ned i tempo, og det magtede spillerne ikke at rejse sig fra.
Med de to afsluttende gruppekampe mod Bahrain og Qatar lullede håndboldlandsholdet sig selv i søvn og vågnede ikke, før VM var forbi.
Fløjspilleren Lasse Svan mener efter nederlaget på 25-27 til Ungarn i søndagens ottendedelsfinale, at holdet var blevet trukket ned i tempo og aldrig formåede at skifte gear igen.
- VM startede fint, men så fik vi spillet os selv ned i et hul, som jeg egentlig var ret sikker på, at vi sagtens kunne komme ud af, når det gjaldt. Men det var altså ikke tilfældet, konstaterer Lasse Svan.
Gruppesejren var allerede sikret inden kampen mod Qatar, som derfor blev brugt til at give profilerne en pause.
Det gav forestillingen et skær af træningskamp, og præstationen blev derefter. Og det var altså den forberedelse, holdet gik ind til Ungarn-kampen med.
- Alligevel var der god optimisme, og vi regnede med at vi kunne finde det samme niveau, som vi havde i de første to kampe og til dels mod Sverige. Det er meget skuffende, at vi ikke var bedre på det punkt.
- Set i bakspejlet kan man godt sige, at vi har taget for afslappet på det, men jeg troede vi var bedre til at hive os op, og til trods for det svingende spil, ville vi være i stand til at hæve niveauet, siger Lasse Svan.
Det er første gang siden VM i 2005, at Danmark ikke formår at kvalificere sig til kvartfinalen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie