Fuglsang kæmper forgæves i spansk triumf i Baskerlandet
Jakob Fuglsang kæmpede med i et udbrud i Baskerlandet, hvor David de la Cruz havde mere held med sit angreb.
Den spanske cykelrytter David de la Cruz (Quick-Step) vandt onsdag 3. etape og kørte sig i førertrøjen i Vuelta Ciclista al Pais Vasco.
Den 27-årige spanier angreb op ad en stigning på de sidste 15 kilometer og formåede at holde hele vejen til mål, hvor forfølgerne halsede tre sekunder efter.
Undervejs på etapen markerede Jakob Fuglsang (Astana) sig som en særdeles aktiv del af dagens store udbrud.
Fuglsang og otte andre ryttere fik slået et hul på mere end fire minutter til hovedfeltet. Men med 20 kilometer til målstregen blev de sidste rester af udbruddet indhentet.
Med en hård stigning på det sidste stykke ind mod målbyen Donostia var intet afgjort.
Flere ryttere prøvede at stikke afsted, og til sidst lykkedes det David de la Cruz at komme væk. Hurtigt slog han et hul på 20-30 sekunder.
På de sidste flade tre-fire kilometer ind mod målstregen var hullet nede på syv sekunder. Med en stor gruppe bag sig var der ikke meget, der tydede på, at spanieren ville få lov til at holde hele vejen.
De la Cruz blev optimistisk ved med at klø på og godt hjulpet af lidt skarpe sving på den sidste kilometer, lykkedes det ham at tage sejren.
Michal Kwiatkowski (Sky) tog andenpladsen foran Jay McCarthy (Bora-Hansgrohe) - begge tre sekunder efter vinderen.
Med etapesejren overtager David de la Cruz samtidig førstepladsen i klassementet. Michael Matthews (Sunweb), der bar førertrøjen på 3. etape, kom i mål omkring et minut efter spanieren.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie