Fuglsang kravler op på fjerdepladsen i spansk etapeløb
Jakob Fuglsang sad endnu en gang med blandt de bedste i den barske afslutning. Foto: Scanpix/Philippe Lopez/arkiv
Scanpix/Philippe Lopez/arkiv
Jakob Fuglsang kravlede lørdag en enkelt plads op i klassementet i etapeløbet Ruta del Sol.
Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang (Astana) fortsætter med at vise gode takter i det spanske etapeløb Ruta del Sol.
På en modbydelig hård afsluttende stigning blev Astana-danskeren lørdag nummer tre efter belgiske Tim Wellens (Lotto-Soudal) og spanske Mikel Landa (Movistar).
Wellens satte Landa med få hundrede meter tilbage og kørte alene i mål.
Fuglsang var 12 sekunder efter, da han trillede over stregen. I det samlede klassement er han 14 sekunder efter Wellens, der altså både kunne juble over etapesejr og førertrøje efter de 194,7 kilometers kørsel.
Fuglsangs gode præstation sender ham en enkelt plads op i klassementet. Han er nu på fjerdepladsen.
Søndag køres løbets sidste etape, når rytterne skal kværne den sidste energi ud af kroppen på en 14,2 kilometer lang enkeltstart i det sydspanske.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie