Fulham taber og ryger ud af Premier League
Joachim Andersen og Fulham er færdige i Premier League. Foto: Catherine Ivill/Reuters
Catherine Ivill/Reuters
Fulham skal spille i den næstbedste engelske række i næste sæson efter et 0-2-nederlag til Burnley.
Det bliver ikke til Premier League-fodbold i den kommende sæson for Fulham.
Det er en realitet, efter at London-klubben mandag aften tabte 0-2 til Burnley. Dermed kan Fulham med tre spillerunder igen ikke længere nå Southampton og Brighton over nedrykningsstregen.
Begge klubber har 37 point og er ti point foran Fulham.
- Jeg er utrolig skuffet, jeg er såret. Jeg kan ikke rigtig sige andet, end at jeg er ked af det over, at vi ikke har formået at få succes i år, siger Fulhams manager, Scott Parker, efter nederlaget til Sky Sports.
Burnley er med sejren garanteret endnu en sæson i det fine selskab. Holdet har nu 39 point på 14.-pladsen.
Mandagens nederlag var det 18. i sæsonen for Fulham, der kun har vundet fem kampe.
Undervejs havde Fulham flere gode muligheder for at score, men i stedet endte holdet med at give to nemme mål væk, hvilket ifølge Scott Parker beskriver Fulhams sæson meget godt.
- Imellem begge felter har vi i år haft fine øjeblikke og lignet et rigtig, rigtig godt hold. Der, hvor vi er kommet til kort, er på den omvendte side af det, og i aften gav vi igen to nemme mål væk.
- Selv om vi har udviklet os, haft vores øjeblikke og forbedret os, så er vi kommet til kort på dette niveau, siger han.
Anfører Joachim Andersen spillede hele kampen for Fulham. Efter 35 minutter kunne han se Ashley Westwood gøre det til 1-0 for Burnley. Ni minutter senere lukkede Chris Wood kampen med målet til 2-0.
Dermed er alle tre nedrykkere fra Premier League fundet. Foruden Fulham bliver det også til en tur ned i Championship for West Bromwich og Sheffield United.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie