Direkte adspurgt, om han har bedt André Villas-Boas, der er portugiser og tidligere FC Porto-træner, om hjælp, svarer Roberto Di Matteo:
- Det vil jeg gerne holde privat, og det er ikke noget, jeg behøver kommentere på, lød det ifølge AFP.
Italieneren var assistent for André Villas-Boas, der blev fyret i begyndelsen af marts. Roberto Di Matteo har midlertidigt fået manager-jobbet - frem til sommeren indtil videre - og har resultatmæssigt gjort det godt.
Roberto Di Matteo siger, at han selv har fint styr på Benfica.
- Jeg har set dem spille mange, mange gange, så jeg er velinformeret, lyder det fra Chelsea-manageren.
Selvom han ikke vil bekræfte, at André Villas-Boas har hjulpet til med optakten til den vigtige kamp, så har italieneren rådført sig hos sine brasilianske spillere Ramires og David Luiz, som begge spillede i netop Benfica, inden de skiftede til London-klubben.
- De ser begge frem til at komme tilbage, og deres viden hjælper os. De kender atmosfæren og Benfica-holdet.
- Jeg husker det fra min egen tid som spiller, da jeg skulle møde min tidligere klub Lazio. Du kan give mange informationer til dine holdkammerater, fortæller Roberto Di Matteo.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie