Garmin-boss: Alex R. er et godt rodehoved
Selvom Alex Rasmussen onsdag blev fyret fra sit hold Garmin-Sharp, er det ikke udelukket, at danskeren kan komme tilbage en dag.
- Jeg skal se afgørelsen, og derefter må jeg foretage en vurdering, siger Garmin-chefen Jonathan Vaughters.
Amerikaneren er skuffet over sagsforløbet, hvor danskeren i første omgang blev frikendt ved det danske dopingnævn, men onsdag idømt 18 måneders karantæne af den internationale sportsdomstol CAS.
- Jeg ville ønske, at han var kommet på holdet lidt tidligere, så vi kunne have hjulpet ham med at få styr på det, han klokkede i. Vi holder øje med vores ryttere, siger Jonathan Vaughters.
- Han er en god knægt, men han er et rodehoved.
Selvom Vaughters har været glad for Alex Rasmussen, så var der ingen vej uden om den fyring, som faldt umiddelbart efter afgørelsen fra CAS.
- Vi har en meget striks politik, hvad den slags angår, men desværre blev disse informationer ikke delt med det nye hold (Garmin). Hvad Alex angår, så tror jeg, han har lært en lektion.
- Nu skal han komme tilbage, og forhåbentlig har han lært af det og kan se frem, siger Jonathan Vaughters.
Garmin-bossen er især ærgerlig over, at hans hold ikke har fået informationer om de fejl, som Alex Rasmussen har begået på tidligere hold.
- Da han kom på HTC, havde han misset en test, som de ikke kendte til. Vi bør - som hold - få kendskab til disse ting, men på grund af beskyttelsen af personlige medicinske oplysninger, får vi dem ikke. Det er meget svært at tage gode beslutninger.
Spørgsmål: Fortryder du, at I ansatte ham?
- Nej, det gør jeg ikke. Jeg ville ønske, at processen havde været mere klar fra begyndelsen, siger Vaughters.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie