Gemke er videre efter møde med træt All England-mester
Rasmus Gemke er en af fire danske herresingler i Indonesia Masters. Viktor Axelsen, Anders Antonsen og Hans-Kristian Vittinghus spiller onsdag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Rasmus Gemke er videre til anden runde i Indonesia Masters, efter at en træt og skadet Lee Zii Jia trak sig.
Rasmus Gemke er videre til anden runde i Indonesia Masters efter sit møde med den forsvarende All England-mester, Lee Zii Jia fra Malaysia.
Gemke var bagud 5-8 i første sæt, men kom foran 11-9, inden Lee Zii Jia trak sig efter kun 13 minutters spil.
Han er plaget af en rygskade, men via Det Internationale Badmintonforbund (BWF) oplyser han også, at "hele kroppen er træt".
Ud over Gemke stiller også Viktor Axelsen, Anders Antonsen og Hans-Kristian Vittinghus op i herresingle ved Indonesia Masters.
Alle tre står til at spille deres opgør i første runde onsdag.
Axelsen og Antonsen er seedet som nummer henholdsvis to og tre efter japanske Kento Momota.
Tidligere på tirsdagen røg den danske mixeddouble med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje ud efter et møde med et par fra Sydkorea.
Siden tabte Bøje sammen med Mette Poulsen også til et indisk par i damedouble efter en tresætskamp.
Indonesia Masters er den første af tre turneringer, der alle afvikles samme sted på Bali i de kommende tre uger.
I næste uge gælder det Indonesia Open, og i starten af december afvikles BWF World Tour Finals.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie