Det var en stor nyhed, da det kom frem, at det italienske etapeløb Giro d'Italia kommer forbi de danske landeveje næste år. Men borgerne i Horsens kommer også til at betale for en del af gildet.
Det vil koste fire millioner at få Giro d'Italia til Horsens. Det er den pris, som byrådspolitikerne har måttet lægge på bordet for at få løbet omkring Horsens, oplyser DR Østjylland.
Cykelløbet begynder den 4. maj i Herning, og den 6. maj kommer rytterne til Horsens. Men kommunens kulturchef, Henning Nørbæk, mener, at det er alle pengene værd.
- Det er vi slet ikke i tvivl om. Det er første gang, at et af verdens største cykelløb kommer så langt mod nord, så vi tror på, at det er med til at fastholde og udbygge Horsens Kommunes image som en suveræn oplevelsesby, siger han.
Henning Nørbæk peger på, at Horsens Kommune ikke bruger flere penge på kultur end andre sammenlignelige kommuner.
I modsætning til Herning og Horsens sagde politikerne i Aarhus nej tak til at få Giro d'Italia til byen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie