GOG slår Skanderborg og snupper fjerde sejr på stribe
Lasse Møller scorede otte mål for GOG, som vandt hjemme over Skanderborg. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Med den fjerde ligasejr i træk kravler GOG frem i tabellen. Oprykkerne fra Fredericia slog KIF Kolding.
GOG indledte sæsonen med to liganederlag i træk, men siden har de fynske håndboldherrer for alvor fundet vinderformlen.
Lørdag vandt GOG for fjerde kamp i træk i den bedste danske håndboldrække, da det blev til en sejr på 29-27 hjemme over Skanderborg.
Med sejren er GOG oppe på femtepladsen med otte point efter seks kampe. Skanderborg har fem point efter seks kampe på tiendepladsen.
Det er kun de otte bedste hold i grundspillet, som går videre til slutspillet.
Skanderborg fulgte godt med i en målrig første halvleg, men det var GOG, der gik til pause med en smal føring på 17-16.
I anden halvleg gentog billedet sig, og GOG vandt knebent kampen med to mål.
Bagspilleren Lasse Møller blev kampens topscorer, da han scorede otte mål for GOG.
Der blev spillet en kamp mere lørdag eftermiddag, og her tabte KIF Kolding 26-34 hjemme til oprykkerne fra Fredericia.
Allerede ved pausen var KIF Kolding stort bagud med 10-17, og selv om det blev bedre i anden halvleg, så vandt Fredericia sikkert.
KIF Kolding, som i foråret med nød og næppe reddede sig endnu en sæson i den bedste række, er placeret på sidstepladsen med et point efter seks kampe.
Fredericia har fem point efter seks kampe og kravler op på niendepladsen med en bedre målscore end Skanderborg.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie