Grønlandsk skiløber slutter sig til dansk OL-hold
Freestyleskiløberen Laila Friis-Salling fra Grønland bliver en del af den danske delegation ved vinter-OL.
Det danske hold til vinter-OL i Pyeongchang får endnu et navn på startlisten.
Den grønlandske freestyleskiløber Laila Friis-Salling skriver på Facebook ifølge nyhedsbureauet KNR, at hun skal til OL.
Og Morten Rodtwitt, der er Chef de Mission for Danmarks Olympiske Komité under Danmarks Idrætsforbund (DIF), bekræfter over for KNR, at Laila Friis-Salling skal med den danske delegation til OL.
- Jeg har meddelt FIS (Det Internationale Skisportsforbund), at Danmark selvfølgelig vil gøre brug af pladsen, og jeg har indstillet til DIF, at Laila Friis-Salling bliver udtaget officielt på mandag, siger Morten Rodtwitt.
Laila Friis-Salling stiller op i disciplinen halfpipe, hvor der er 24 deltagere.
De bedste nationer kan have op til fire atleter med i konkurrencen, men gør de ikke brug af dem, går de videre til andre nationer. Det er en af disse pladser, som den grønlandske skikvinde har fået.
Dermed kommer antallet af danske deltagere op på 16. Også den grønlandske langrendsløber Martin Møller er en del af det danske OL-hold.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie