Guardiola efter Citys 4-0-sejr: Vi var kliniske
Manchester City overrumplede Basel med tre mål i de første 23 minutter og kunne rejse fra Schweiz med en sejr på 4-0. Foto: Scanpix/Sebastien Bozon
Scanpix/Sebastien Bozon
Manchester City-manager Josep Guardiola var imponeret over holdets effektivitet mod Basel i Champions League.
Med en udesejr over Basel på 4-0 er Manchester City klar til kvartfinalerne i Champions League, medmindre schweizerne i returkampen leverer en af historiens største fodboldmirakler.
City satte tingene på plads med tre mål i de første 23 minutter, og manager Josep Guardiola hyldede efterfølgende holdets effektivitet.
- Vi forsvarede os godt og var kliniske. Vi havde fire chancer og udnyttede dem alle.
- At vinde 4-0 på udebane i en ottendedelsfinale er et utroligt resultat. Vi er næsten i kvartfinalen, men af respekt for Basel vil jeg ikke sige, at vi allerede er der, siger Guardiola ifølge AFP.
Tyskeren Ilkay Gündogan spillede en fremtrædende rolle, da han med flotte mål gjorde det til både 1-0 og 4-0.
Trods det fornemme resultat så han dog fortsat plads til forbedring.
- Resultatet var måske perfekt, men der er fortsat meget at forbedre i spillet. Det så komfortabelt ud, men Basel havde chancer for at score, siger Ilkay Gündogan til BBC.
Forsvarsspilleren Vincent Kompany, der spillede sin første Champions League-kamp i denne sæson, pointerede, at returkampen skal tages alvorligt, selv om det samlede avancement næppe kan komme i fare.
- For en Champions League-kamp at være gjorde vi det godt. Men i en situation som denne handler det ikke blot om at gå videre. Spiller vi uafgjort hjemme, vil det ikke give os en god følelse, siger Kompany.
Der er returkamp i Manchester 7. marts.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie