Guardiola forsvarer Silva efter tweet om sort holdkammerat
Josep Guardiola (til venstre) støtter Manchester City-profilen Bernardo Silva (til højre), der i sidste uge fik en kamps karantæne for et tweet om holdkammeraten Benjamin Mendy. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Carl Recine/Ritzau Scanpix
Bernardo Silva er ikke, hvad han beskyldes for, siger Josep Guardiola, efter at City-profilen har fået straf.
Manchester Citys manager, Josep Guardiola, mener, at Bernardo Silva er offer for, at Det Engelske Fodboldforbund (FA) vil statuere et eksempel.
Det siger han på et pressemøde fredag.
Udtalelsen kommer, i kølvandet på at den 25-årige City-profil har fået en kamps karantæne for et tweet, hvor han sammenlignede sin sorte holdkammerat Benjamin Mendy med en sort tegneseriefigur.
- I den her situation er det vigtige slet ikke, at vi kommer til at mangle ham. Han er blevet beskyldt for noget, han ikke er, siger manageren.
- Hvis de vil udpege en enkelt person for at bevise noget, så har de valgt den rette. Han vil være meget mere forsigtig på de sociale medier fremover. Men hvis det her kan hjælpe til at skabe et bedre samfund, så er jeg også ret sikker på, at Bernardo accepterer sin straf, siger Guardiola.
Silva sammenlignede 22. september på et billede på Twitter Benjamin Mendy med en sort figur, der optræder som logo for slikfirmaet Conguitos, som producerer chokoladeovertrukkede peanuts.
Bernardo Silva har selv udtalt, at tweetet var ment som en joke mellem to venner. Alligevel blev han i sidste uge altså tildelt en karantæne.
Desuden fik han også en bøde på 50.000 pund - svarende til 435.000 kroner.
Guardiola gav på pressemødet fredag også en opdatering om Citys brasilianske stjernekeeper, Ederson.
Han blev skadet i holdets Champions League-kamp mod Atalanta tidligere på måneden. Han er dog klar til at spille, når Manchester City lørdag møder Chelsea i Premier League, bekræfter Guardiola.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie