Guardiola: Lad Arteta føre Arsenal ud af krisen
Arsenal-manager Mikel Arteta modtager nu støtte fra Pep Guardiola i en svær tid for London-klubben. Foto: Laurence Griffiths/Reuters
Laurence Griffiths/Reuters
Ifølge Manchester City-manager Pep Guardiola skal Arsenal holde fast i Mikel Arteta som manager i en svær tid.
Den værste sæsonstart i 39 år.
Det er realiteten for Arsenal, som er dalet til en placering som nummer 15 i Premier League med blot 13 point i 12 kampe.
Presset er ikke blevet mindre på Arsenal-manager Mikel Arteta efter søndagens skuffende 0-1-nederlag hjemme til Burnley.
Manchester City-manager Pep Guardiola kommer med en opfordring til Arsenals ledelse, hvis man skulle overveje en fyring af Arteta.
- Arsenal kan ikke finde en bedre manager til at lede den klub i år og næste år, siger Guardiola ifølge Reuters.
Spanieren understreger, at han ikke mener, at Arteta burde være i fare for en fyreseddel.
- Jeg behøver ikke offentligt at give min støtte til ham, for den har han allerede. Han er en af de bedste trænere, jeg har set og arbejdet sammen med nogensinde, siger Guardiola.
Arteta blev ansat som Arsenal-manager i december 2019, efter at han havde været med til at vinde to engelske mesterskaber og flere pokaltitler i City under Guardiolas ledelse.
- Jeg er ret sikker på, at han vil vende det og præstere, som alle forventer. Når en klub kommer fra en mindre god periode, så behøver den tid.
- Hvis jeg var en del af Arsenals bestyrelse, ville jeg ikke have nogen tvivl om hans evner til at føre Arsenal hen til det sted, holdet har brug for at være, siger Guardiola.
Edu, Arsenals tekniske direktør, bedyrer, at han ikke har spor travlt eller tanker om at afskedige Arteta.
- Mikel gør et fantastisk stykke arbejde. Det er normalt og nemt at lade sig styre af resultater. Men jeg kigger på fremtiden, og jeg ser på, hvor vi er på vej hen. Jeg ser, hvordan vi bygger på dagligt.
- Jeg kan se en stor og smuk fremtid for klubben. Det er meget underligt at sige det i dette øjeblik, men jeg er nødt til at være fair. Det er sådan, jeg ser det, siger Edu.
Arsenal, som onsdag tager imod Southampton i Premier League, har ikke vundet det engelske mesterskab siden 2004.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie