Guardiola vil være forsigtig med tilbagevendte Haaland
Trods sin skadespause deler Erling Haaland topscorerværdigheden i Premier League med Liverpools Mohamed Salah. Begge har lavet 14 mål. (Arkivfoto). Foto: Phil Noble/Reuters
Erling Haaland træner igen med i Manchester City og kan få comeback inden for de kommende uger.
Manchester City har klaret sig uden sin topscorer, Erling Haaland, siden starten af december på grund af en skade.
Men den 23-årige angriber træner igen med holdkammeraterne, og i allerbedste fald får han comeback allerede i søndagens FA Cup-kamp mod Huddersfield fra Championship.
Manager Pep Guardiola vil dog gerne undgå eventuelle tilbageslag.
- Erling har det lidt bedre, men vi skal være forsigtige. Han har trænet med to-tre gange og har det godt, siger Guardiola ifølge klubbens hjemmeside.
Trods Haalands fravær i de seneste fire ligakampe er han delt topscorer i Premier League. Som Liverpools Mohamed Salah har han scoret 14 gange.
Også kreatøren Kevin De Bruyne og kantspilleren Jeremy Doku træner med igen efter skadespauser, og alle tre burde være klar til at bidrage i kampene snart.
- Forhåbentligt. Jeg ved ikke, om det bliver på søndag eller mod Newcastle (13. januar, red.), men derefter er de klar, siger Guardiola.
Manchester City holder efter ligakampen mod Newcastle en mindre kamppause og skal først i aktion igen i slutningen af januar.
Guardiola sætter pris på afbrækket. I december spillede City ni kampe - inklusive klub-VM. I januar bliver det til fire kampe, hvis City slår Huddersfield ud af FA Cuppen.
- Jeg synes, Premier League tog en glimrende beslutning, da man gjorde Boxing Day intens og derefter lavede en pause.
- Det er fint at have FA Cuppen, en vigtig kamp mod Newcastle og så to uger til at blive friske i hovederne, siger Guardiola.
Efter weekendens FA Cup-runde skiftes halvdelen af holdene i Premier League til at holde to ugers kamppause.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie