Gudmundsson erstatter skadet Mensah med ung reserve
Mads Mensah Larsen (til venstre) er blevet skiftet ud af den danske VM-trup på grund af en skade. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Niclas Kirkeløkke træder ind i VM-truppen i stedet for Mads Mensah Larsen, der skal pleje en skade.
Landstræner Gudmundur Gudmundsson har valgt at skifte ud i truppen, så skadede Mads Mensah Larsen afløses af reserven Niclas Kirkeløkke ved håndbold-VM.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse. Mads Mensah Larsen kan dog skiftes ind igen senere i turneringen.
- Vi har konstateret, at Mads Mensah har brug for noget pause, og derfor har vi valgt at sætte Niclas Kirkeløkke i spil, siger Gudmundur Gudmundsson.
Mads Mensah Larsen bliver i landsholdslejren, så han hurtigt kan bringes ind i truppen senere i turneringen.
Det er en forstrækning i maven, som tvinger den stærke bagspiller til en pause.
Han blev skadet under opvarmningen til kampen mod Egypten lørdag, og han måtte tidligt udgå af opgøret.
Niclas Kirkeløkke står dermed til slutrundedebut. Han står noteret for fem landskampe for Danmark hidtil.
GOG-backen kan komme i spil allerede mandag aften, når Danmark møder Sverige i den tredje kamp ved VM.
Kirkeløkke har som reserve været med ved VM fra start og har trænet med holdet hele tiden.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie