Haas holder Magnussen hen i uvished angående 2021
Kevin Magnussen har kørt for Haas siden 2017. Foto: Mark Sutton/Ritzau Scanpix
Mark Sutton/Ritzau Scanpix
Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen er stadig ikke sikker på, om han skal køre for Haas næste år.
Kevin Magnussens Formel 1-fremtid er fortsat uvis.
Danskerens kontrakt med Haas udløber efter 2020-sæsonen. Haas kan dog vælge at udnytte en option i Magnussens kontrakt, der holder ham på holdet i 2021.
Men det har Haas endnu ikke gjort, og Kevin Magnussen hører ikke ret meget fra sin arbejdsgiver, om hvad fremtiden byder på.
- De siger ikke så meget. Og hvad skulle de også sige? De siger vel det samme til os, som de siger til jer journalister: De kigger på kørermarkedet og forsøger at tage det bedste valg, siger Magnussen ifølge B.T. på et pressemøde torsdag forud for weekendens grandprix i russiske Sotji.
- De har bekræftet, at jeg er i den pulje af kørere, de ser som den potentielt bedste løsning. Men det er ikke til at sige, hvad udfaldet bliver, og jeg har ikke fået nogen tidshorisont.
Kevin Magnussen er i gang med sin sjette sæson som fast kører i motorsportens kongeklasse. Siden 2017 har han siddet i Haas' racer. Her har der været både op- og nedture.
På det seneste er det mest gået nedad. Danskeren har kun gennemført fire ud af 2020-sæsonens ni afviklede grandprixer.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie