Haas og ni andre Formel 1-hold underskriver ny aftale
Kevin Magnussen og Haas er med i den nye Formel 1-aftale, som alle hold onsdag har skrevet under på. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Josep Lago/Ritzau Scanpix
Haas, der råder over Kevin Magnussen, er et af de ti Formel 1-hold, der har underskrevet en ny aftale.
Alle ti hold i Formel 1 har skrevet under på en femårig aftale, der skal sikre fremtiden i sporten frem til 2025.
Det oplyser Formel 1 onsdag på sin hjemmeside.
Der er tale om en økonomisk og kommerciel aftale, der har fået navnet Concorde Agreement. Den løber fra 2021 til 2025.
Haas med Kevin Magnussen på holdet har også underskrevet aftalen.
Aftalen skal forsøge at skabe en mere bæredygtig økonomi i Formel 1, og den skal sammen med en række andre tiltag gøre den økonomiske afstand mellem holdene mindre.
- Alle vores fans ønsker at se jævnbyrdige racerløb, hjul til hjul-action og at alle hold har en chance for at komme på podiet, siger Formel 1-bossen Chase Carey.
Navnet på aftalen er taget med inspiration fra Place de la Concorde, hvor den første aftale mellem holdene blev underskrevet i 1981.
Mercedes var til at begynde med imod den nye aftale, men har også valgt at underskrive den.
Allerede tirsdag underskrev Ferrari, McLaren og Williams Concorde-aftalen. Det er de tre ældste hold i Formel 1.
Onsdag fulgte de syv øvrige hold trop og underskrev aftalen. Der var deadline for en ny aftale i slutningen af denne måned.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie