Jyderne har pludselig fået appetit på kvindehåndbold efter de tre danske sejre i indledende runde ved EM.
Lørdag eftermiddag var der kun solgt cirka 7.000 billetter til Danmarks første kamp i mellemrunden mandag aften, men et lille døgn senere er der solgt yderligere 3300 billetter.
- I øjeblikket sælger vi 500 billetter i timen, fortæller Dansk Håndbold Forbunds pressechef, Finn Tage Jensen.
Det betyder, at der kun er godt 2.000 billetter tilbage til kampen mod Rusland, og det kan derfor sagtens ende med, at Danmark spiller i en stopfyldt hal med de maksimale 12.500 tilskuere.
Det vil under alle omstændigheder blive den kvindehåndboldkamp herhjemme, der er set af flest tilskuere nogensinde. Den hidtidige rekord blev sat i Gigantium i Aalborg i lørdags, hvor tilskuertallet nåede op på 6.607.
Dem, der ikke måtte nå at få billetter til kampen mandag aften, kan stadig nå at se Pytlicks piger i kamp tirsdag og torsdag. Her er der indtil videre kun solgt 8.300 og 9.900 billetter.
Finaledagen søndag er derimod udsolgt, mens 8.600 indtil videre har løst billet til lørdagens semifinaler.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie