De seks slutspilspladser er fordelt efter lørdagens kampe i kvindernes Guldbageren Liga i håndbold. De tre opgør afgjorde, hvem der slutter på de seks øverste pladser i ligaen.
SK Århus havde inden dagens kamp mod Randers HK en teoretisk chance for at nå med, men den forsvandt allerede i første halvleg af opgøret, som århusianerne tabte med hele 8-23.
Og selv om hjemmeholdet vandt anden halvleg med et enkelt mål, var det altså ikke nok til at vende slaget, der endte 34-20 til Randers, som bringer sig i spidsen af ligaen med to runder igen.
Også FIF havde et spinkelt håb om en slutspilsplads, men det krævede en sejr hjemme på Frederiksberg over FC Midtjylland.
Holdet var kun et enkelt mål bagud ved pausen, men midtjyderne var bedst i anden og vandt i sidste ende 26-22.
Da Team Esbjerg samtidig vandt lokalopgøret mod Sønderjyske med 32-30, står det fast, at vestjyderne tager den sidste slutspilsplads.
Sønderjyske kan derimod ikke længere undgå sidstepladsen i ligaen.
De seks slutspilshold er: Randers, Viborg, FC Midtjylland, KIF Vejen, Team Tvis Holstebro og Esbjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie