Søren Hansen nåede at spille fem huller på fjerde og sidste runde af US Open. Det var nok til at liste sig ind i top-10. Senere i dag afvikles resten af runden.
Den danske golfspiller Søren Hansen er på vej mod det bedste danske resultat i US Open nogensinde. Hansen nåede at færdiggøre fem huller af den sidste runde i den regnplagede turnering, og det var nok til at avancere til en delt ottendeplads.
Danskeren er nu samlet i par, blot syv slag efter de førende amerikanere Lucas Glover og Ricky Barnes. Hansen lavede to birdies og en bogey på sidstedagens første fem huller.
Også Tiger Woods, som nåede at spille syv huller, begyndte omsider at røre på sig. Den forsvarende mester er nu ligeledes placeret på en delt ottendeplads, side om side med Hansen. Men Woods har aldrig vundet en major fra baghjul inden de sidste 18 huller.
- Det er en af de gange, hvor man er nødt til at spille en fantastisk golfrunde og samtidig få noget hjælp. Det er tydeligvis ikke længere kun i mine egne hænder, sagde Woods, som 14 gange har vundet en major.
Thomas Bjørn opnåede i 2001 en 22.-plads i US Open, og det er hidtil det bedste danske resultat i turneringen, der genoptages i eftermiddag klokken 15 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie