Hareide sorterer ni spillere fra i første omgang
Landstræner Åge Hareide reducerer sin trup fra 35 til 26 spillere på søndag eller mandag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Åge Hareide vil søndag eller mandag skære sin VM-bruttotrup fra 35 spillere ned til 26 spillere.
Det var egentlig planen, at han ville skære truppen ned til 24 eller 25 spillere, men når landstræner Åge Hareide reducerer sin VM-bruttotrup næste gang, bliver det fra 35 til 26 spillere.
Det fortalte nordmanden forud for landsholdets træning i Helsingør torsdag.
- Vi går kun ned til 26 spillere, da vi ikke vil fjerne nogle spillere, som ikke skal fjernes. Det gør vi søndag aften efter Rosenborgs kamp (hvor Nicklas Bendtner og Mike Jensen spiller, red.) eller mandag.
- Vi melder ud til alle. Både dem, der skal møde i lejren mandag, og de spillere, der bliver reserver, for de skal også holde sig klar frem til 4. juni, når VM-truppen udtages. De skal mentalt være klar på at kunne komme med.
- Normalt udtager vi en trup, der skal spille to kampe, men nu er det mindst tre kampe, så det er sværere, siger Åge Hareide.
Landsholdet træner i denne uge i Helsingør, og her har Hareide primært fokus på, om spillerne er friske efter en lang sæson.
Han vil ikke ende i en situation, hvor truppen er plaget af skader, som det eksempelvis var tilfældet, da Danmark var til VM i 2010.
- Jon Dahl (tidligere landsholdsspiller og nuværende assistenttræner, red.) har fortalt mig om slutrunden med alle de skader. Skader kan komme undervejs, men vi er nødt til at tage friske folk med.
- I denne uge handler det om at holde folk i gang, og jeg skal snakke med alle, lyder det fra Hareide.
Han må vente til næste uge med at se angriberen Andreas Cornelius, der er ved at komme sig ovenpå en skade.
- Han træner med i FC København og følger sin plan med en fysioterapeut. Han er klar til at træne med heroppe fra på mandag, siger Hareide.
Danmark spiller sin første VM-kamp mod Peru 16. juni.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie