Med tre scoringer var hollandske Dirk Kuyt den absolutte hovedperson bag Liverpools 3-1-sejr over Manchester United, men han sender roserne videre.
- Dette var mit første hattrick, og jeg er selvfølgelig rigtig glad. Men jeg må takke de andre for det, specielt Luis Suárez, som skabte tre mål for mig, siger hollænderen.
Med sejren kom Liverpool tilbage på vinderkurs efter et skuffende 1-3-nederlag til West Ham i seneste runde, og generelt sidder man fortsat tilbage med fornemmelsen af, at den nye manager Kenny Dalglish er godt i gang med at vende situationen i klubben.
- Vi fik vist, at vi kan spille op imod de bedste. Det var skuffende, at vi tabte til West Ham, men nu satser vi på, at vi går en ny god stime i møde. Der findes næppe bedre måder at indlede sådan en på end ved at slå United, mener Dirk Kuyt.
Netop Kenny Dalglish fyldte i fredags 60 år, og det markerede Liverpools fans med at synge fødselsdagssang ned mod manageren, som blev hentet ind, da man i begyndelsen af januar fyrede Roy Hodgson.
- Dette var en stor sejr for os. Jeg må give spillerne en stor kredit for den måde, som de spillede på, for deres disciplin og den stolthed, de udviste, siger Kenny Dalglish.
Med sejren ligger Liverpool på en sjetteplads i Premier League, hvilket giver kvalifikation til de europæiske turneringer.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie