Helsingør må nøjes med uafgjort efter forfærdelig start
Vendsyssel FF fik en fremragende start, men endte med at smide sejren i en begivenhedsrig første halvleg.
Alle fire mål blev scoret før pausefløjt, da Vendsyssel FF og FC Helsingør søndag spillede 2-2 i landets næstbedste fodboldrække.
Hjemmeholdet fra Hjørring bragte sig lynhurtigt foran med 2-0, inden den tidligere Vendsyssel-spiller Sebastian Czajkowski lynede to gange og bragte Helsingør på omgangshøjde.
Resultatet betyder, at Helsingør fører 1. division med et point ned til Lyngby Boldklub, der har en kamp i hånden.
Vendsyssel har indtil videre blot vundet en enkelt kamp i sæsonen og ligger næstsidst.
Første halvleg var en hæsblæsende affære, og hjemmeholdet bragte sig foran på et komisk mål allerede efter fire minutter.
Lucas Jensen ville lægge bolden ind foran mål, men ramte foden på Nicklas Mouritsen, og så fløj bolden i en blød bue hen over Helsingør-keeper Kevin Stuhr-Ellegaard.
Føringen blev udbygget seks minutter senere. Vendsyssel opsnappede bolden midt på Helsingørs banehalvdel, og få sekunder senere scorede Diego Montiel på et veludført langskud.
Det så godt ud for nordjyderne, men Helsingør vågnede op til dåd. Sebastian Czajkowski, der har en fortid i Vendsyssel, var på pletten to gange og bragte balance i regnskabet inden pausefløjt.
Først sendte han bolden mellem benene på keeperen efter en dyb stikning, og efter 39 minutter drev han selv bolden frem ad banen, før han igen udplacerede Lukas Jonsson i Vendsyssels mål og sikrede et enkelt point.
Fremad Amager snuppede sæsonens fjerde sejr, da klubben på udebane slog Nykøbing FC med 3-0.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie