Herrernes tennistour tester coaching under kampe
Novak Djokovic får her gode råd af sin træner, Goran Ivanisevic, ved en træningsseance før Australian Open. Snart kan den serbiske stjerne også få dessiner under kampene. (Arkivfoto). Foto: Kelly Defina/Ritzau Scanpix
Fra efter Wimbledon og sæsonen ud må trænere rådgive tennisspillere fra tilskuerpladserne.
Herrernes professionelle tennistour, ATP, vil teste coaching uden for banen ved årets sidste grand slam-turnering, US Open, og ved alle andre turneringer i anden halvdel af sæsonen.
Det skriver ATP på sin hjemmeside.
Trænere vil fra udpegede pladser have lov til at rådgive spillerne i både kvalifikationsturneringer og hovedturneringer fra 11. juli og frem.
Verbal eller ikke-verbal coaching er kun tilladt, hvis den ikke forstyrrer spillet eller modstanderen. Verbal coaching er kun tilladt, når spilleren befinder sig i samme ende af banen.
Håndtegn er tilladt hele tiden, men trænere må ikke tale med deres spillere, hvis de af en eller anden grund forlader banen.
Der kan stadig vanke bøder eller pointstraffe, hvis reglerne overtrædes.
ATP's tiltag svarer til det, som allerede afprøves på kvindernes WTA-tour.
Coaching af spillere har i årevis været en udfordring, når spillere beklager sig over, at deres modstander har modtaget råd fra deres træner under kampene.
Det kan ikke mindst være svært for dommere at lure, om der er tale om coaching, hvis der bliver råbt ting på mindre udbredte sprog.
ATP vil efter sæsonen evaluere, om coaching i denne form skal implementeres fast på touren.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie