Hjulmand bruger Wind og Nelsson fra start i Kasakhstan
Rasmus Højlund starter inde i Kasakhstan efter sit hattrick mod Finland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Victor Nelsson erstatter Andreas Christensen, mens Jonas Wind erstatter Martin Braithwaite mod Kasakhstan.
I søndagens EM-kvalifikationskamp mod Kasakhstan satser landstræner Kasper Hjulmand stort set på det samme mandskab, som startede inde i torsdagens 3-1-sejr over Finland.
Han har lavet to ændringer, hvoraf den ene var tvunget.
I centerforsvaret starter Victor Nelsson i stedet for skadede Andreas Christensen, der måtte udgå mod Finland. I den forreste kæde får Jonas Wind chancen i stedet for Martin Braithwaite.
Wind blev ligeledes skiftet ind i sejren over Finland. Han placeres på den ene kant, mens Mikkel Damsgaard spiller på den anden kant. Mellem sig har de brandvarme Rasmus Højlund, der skal forsøge at følge op på sit hattrick mod finnerne.
Opgøret mod Kasakhstan spilles på kunstgræs i et overdækket og opvarmet Astana Arena. Før kampen har Kasper Hjulmand udtrykt et håb om, at banen vandes grundigt, så der kan spilles hurtig og seværdig fodbold.
Kasakhstans landstræner, Magomed Adiev, har dog tilkendegivet, at han vil forsøge at drille Danmark ud fra et defensivt udgangspunkt. I den henseende kan det være hensigtsmæssigt med en tørrere bane. Kasakhstan spiller en 5-4-1-formation.
Danmarks startopstilling ser ud som følger (4-3-3):
Kasper Schmeichel - Alexander Bah, Simon Kjær, Victor Nelsson, Joakim Mæhle - Christian Nørgaard, Pierre-Emile Højbjerg, Mathias Jensen - Jonas Wind, Rasmus Højlund, Mikkel Damsgaard.
Kampen begynder klokken 15 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie