Hobro og Viborg deler point i begivenhedsrig premierekamp
Hobro tog torsdag aften imod Viborg i første kamp i den nye sæson af 1. Division (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der blev taget hul på landets næstbedste fodboldrække, da Viborg torsdag aften gæstede Hobro. Det endte 1-1.
Hobro og Viborg tog et point hver, da den nye sæson i landets næstbedste fodboldrække, 1. Division, torsdag blev skudt i gang.
Det endte således 1-1, da de to afviklede et underholdende opgør i Hobro.
Hobro rykkede sidste sæson ned fra Superligaen, mens Viborg kom på andenpladsen i 1. Division. Der er derfor tale om to hold, der på forhånd er udset til at blande sig i topstriden i rækken.
Første halvleg i torsdagens opgøret endte uden scoringer.
Ikke lang tid efter anden halvlegs start kom kampens første scoring. Et hjørnespark sejlede hele vejen over til Mads Hvilsom, der ved bagstolpen kunne sende bolden i kassen til en Hobro-føring.
Mads Hvilsom, der sidste sommer vendte tilbage til Hobro, var skadet store dele af sidste sæson. Men torsdag fik han en god start på den nye sæson.
Med cirka ti minutter tilbage af opgøret kom udligningen for hjemmeholdet.
Christian Sørensen blev spillet godt fri på venstrefløjen. Herfra chippede han bolden ind i den bageste del af feltet, hvor den tidligere Hobro-spiller Sebastian Grønning dukkede op og pandede bolden ind i målhjørnet.
I de døende minutter var begge hold tæt på at tage sejren.
Hobro fik faktisk også sendt bolden i mål efter et hjørnespark, hvor værterne havde fyldt det lille felt med masser af spillere. Der blev dog fløjtet for et frispark efter stor tumult omkring målmand Can Dursun.
Det endte derfor uafgjort i sæsonens første kamp i 1. Division.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie