Hobro-træner er glad for formationsskifte
Hobro og cheftræner Allan Kuhn hentede søndag sæsonens første point. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Hobro-træner Allan Kuhn er glad for, at et formationsskifte mod Horsens havde positiv indflydelse på spillet.
Hobro har i de seneste to kampe spillet med tre mand i forsvaret i en 3-5-2-formation i stedet for den normale 4-4-2-formation.
Det gik fint mod Brøndby, men det fungerede slet ikke i søndagens 2-2-kamp mod AC Horsens, og derfor gik man i pausen tilbage til fire mand i forsvaret i en 4-4-2-formation.
Det gav ifølge Hobro-træner Allan Kuhn pote.
- Jeg er glad for, at vi i anden halvleg efter formationsskiftet begyndte at spille noget mere fodbold, for det var den eneste måde, vi kunne hamle op med Horsens.
- Vi kan ikke hamle op med centimeter, duelspil, indkast og hjørnespark, siger Hobro-træneren.
Hobro-midtbanespilleren Vito Hammershøy-Mistrati er enig med sin træner i, at Hobro var i problemer med det nye system.
- Vi skiftede til 3-5-2 mod Brøndby for at matche dem, og det gik godt, så vi gjorde det igen mod Horsens. Men det spillede ikke rigtig i første halvleg mod Horsens.
Hammershøj-Mistrati trivedes heller ikke selv så godt i det nye system.
- Jeg lå selv som kant, og det var ikke rigtig det, jeg havde forventet. Da vi skiftede formation i pausen, gik vi ud og vendte det hele.
- Jeg føler, at jeg er bedst i en 4-4-2 inde centralt, og jeg vil helst ikke ende ude på kanten, siger Hammershøy-Mistrati.
Vito Hammershøy-Mistrati var skuffet over pointdelingen, men det var Allan Kuhn ikke.
- Spillerne er selvfølgelig skuffede, når Horsens scorer så sent, men det er jo fair.
- Man skal altid være ærlig i forhold til præstationen. Vi var dårlige i første halvleg og gode i anden halvleg.
- Vi havde en stor chance efter 2-2-målet, ligesom Horsens også havde en god mulighed, så alt i alt synes jeg, at uafgjort er et fair resultat, siger Allan Kuhn.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie