Hobros topscorer bekymrer sig ikke om måltørke
Pål Alexander Kirkevold er nu uden scoring i de seneste seks ligakampe. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Pål Alexander Kirkevold har ikke scoret i seks kampe i streg, men understreger at målene nok skal komme.
Hobro tabte mandag med 0-1 hjemme til AGF. Med nederlaget er holdet nu uden sejr i de seneste fire ligakampe, hvor det blot er blevet til et enkelt point.
Den norske profil Pål Alexander Kirkevold er faldet i niveau i takt med resten af holdet.
Selv om den norske landsholdsspiller har scoret 13 gange i denne sæson, så er Kirkevold ikke noteret for et eneste mål siden slutningen af oktober, men det bekymrer ikke den angriberen.
- Jeg føler selv, at jeg stadig kommer til chancerne. I de sidste kampe før vinterpausen havde jeg mange muligheder. Blandt andet havde jeg et par på overliggeren.
- I de her vinterkampe er underlaget tit dårligt, og det gør spillet mere tilfældigt, siger Pål Alexander Kirkevold.
Nordmanden understreger at hans manglende mål er ganske normalt for angribere, og han mener ikke, at det er fordi, han er blevet læst af modstanderne i ligaen.
- Der vil altid komme perioder, hvor man som angriber ikke får scoret. Sådan er det. Som angriber kommer målene i stimer, påpeger Kirkevold.
Angrebsprofilen har gentagne gange været rygtet til større klubber end Hobro, ligesom hans gode præstationer i efteråret sikrede ham en landsholdsudtagelse til det norske landshold.
Kirkevold afviser dog, at den megen virak om hans person har påvirket hans præstationer på banen.
- Det er typisk, sådan folk tænker. Men de kan snakke og analysere så meget, de vil. Jeg har det godt og gør det, som jeg gerne vil. Hvis der kommer nogle kampe, hvor jeg ikke scorer, så er det ligegyldigt for mig.
- Jeg vil dog helst score mål og afgøre kampe siger nordmanden, der ikke har scoret i sine seneste seks kampe for nordjyderne.
Næste kamp for Kirkevold og Hobro er et opgør på udebane mod Randers FC.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie