Højbjerg hjælper Southampton videre i Liga Cuppen
Southampton er videre til ottendedelsfinalen i den engelske Liga Cup efter en sejr tirsdag over Everton. Foto: Peter Powell/Reuters
Peter Powell/Reuters
Pierre-Emile Højbjerg scorede i straffesparkskonkurrence, da Southampton tirsdag vandt over Everton.
Der skulle en straffesparkskonkurrence til for at afgøre kampen, da Southampton tirsdag mødte Everton i den engelske Liga Cup, der også er kendt som Carabao Cup.
Her var Pierre-Emile Højbjerg med en scoring med til at sende Southampton videre til ottendedelsfinalerne i turneringen, da danskeren gjorde det til 3-2 i straffekonkurrencen, der endte 4-3.
Southampton så længe ud til at kunne afgøre kampen inden for den ordinære spilletid, efter at Danny Ings kort før pausen gjorde det til 1-0.
Men i det 85. minut fik Evertons Theo Walcott udlignet. Kampen skulle derfor ud i forlænget spilletid.
Her blev der ikke scoret, og der skulle dermed en straffesparkskonkurrence til for at finde en vinder.
Her blev der scoret på de første fire forsøg, inden Evertons offensivprofil Richarlison brændte. Herefter trådte Pierre-Emile Højbjerg frem og scorede, inden Liverpool-klubbens forsvarsspiller Kurt Zouma efterfølgende omsatte sit forsøg til en scoring.
Et mislykket forsøg på det efterfølgende spark fra Southamptons Matt Targett gav Everton håb, men Theo Walcott brændte sit forsøg, og Cédric Soares kunne derefter sparke sejren i hus for Southampton.
Jannik Vestergaard var ikke med i Southamptons trup til kampen og derfor ikke banen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie