Højgaard blander sig i golftoppen i Emiraterne
Nicolai Højgaard er nummer syv efter de første 18 huller i De Forende Arabiske Emirater. (Arkivfoto). Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
Nicolai Højgaard åbnede stærkt og er to slag fra førstepladsen i Ras al Khaimah Championship.
Golfspilleren Nicolai Højgaard har fået en lovende indledning i turneringen Ras al Khaimah Championship på DP World Tour.
Den 20-årige dansker indtager en syvendeplads i De Forende Arabiske Emirater efter første runde - to slag fra en førende duo bestående af tyske Sebastian Heisele og Scott Jamieson fra Skotland.
De første 18 huller klarede Højgaard i 67 slag, hvilket er fem under par. Runden bød på seks birdies og en enkelt bogey for danskeren.
Højgaards tvillingbror, Rasmus Højgaard, har også fået en fin start med en runde i 69 slag. Her trak en dobbeltbogey på hul 5 ned på et ellers fint scorekort indeholdende fem birdies.
Rasmus Højgaard er placeret på en delt 17.-plads sammen med blandt andre Joachim B. Hansen og Jeff Winther.
Trods en triple-bogey kæmpede Niklas Møller sig igennem i 71 slag - et under par - hvilket rækker til en 44.-plads.
Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen og Marcus Helligkilde er placeret længere tilbage i feltet.
Turneringen fortsætter fredag, inden der lørdag og søndag spilles finalerunder.
Den samlede præmiesum er på to millioner dollar, hvilket svarer til godt 13 millioner kroner.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie