En katastrofe for cykelsporten.
Sådan betegner sportsdirektøren for Team HTC-Columbia Brian Holm sagen om Tour de France-vinderen Alberto Contador, der testede positiv for clenbuterol uden at få karantæne.
- Det er en rigtig tabersag for cykelsporten. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om Contador kører, eller om han indstiller karrieren i morgen. Akkurat som han helt sikkert er ligeglad med, om jeg stopper, for vi har intet med hinanden at gøre, siger Brian Holm til sporten.dk.
Danskeren mener, at sagens forløb er så mudret, at det skader sporten.
Den spanske cykelunion meldte først ud, at den hældte mod at tildele Contador et års karantæne, men tirsdag kom det så frem, at Saxo Bank-Sungard-rytteren undgår karantæne.
- Sagen er en katastrofe, for cykelsporten ender i en mudderpøl, og sådan var det nok gået, uanset hvad dommen havde lydt på. Det her er formentlig langt fra slut endnu, og cykelsporten gør det ikke ligefrem nemmere for sig selv, siger Brian Holm.
Afgørelsen i sagen kan blive anket til den internationale sportsdomstol (CAS). /ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie