HSV-koryfæet Seeler kritiserer Arnesen
Efter Hamburger SV's kiksede sæsonstart med tre nederlag i tre kampe står kritikerne nærmest i kø for at dele verbale lussinger ud til klubbens sportschef Frank Arnesen.
Seneste angreb på danskeren leverer fodboldpensionisten Uwe Seeler, der alle tiders topscorer i klubben efter 19 sæsoner og næsten 600 kampe på førsteholdet.
Han mener, at Arnesen har fejlet i forhold til at hente de rigtige spillere til klubben.
- De folk, som han har taget med, er ikke gode nok til HSV. Og han har ændret retning for sent, og det har kostet klubben mange penge.
- For mig at se har han undervurderet Bundesligaen fuldstændig, siger Seeler til tv-kanalen Sport1.
Det er specielt forsvaret, som bekymrer Uwe Seeler. Han mener, at der er brug for forstærkning hurtigst muligt.
Hamburger SV tabte i weekenden 2-3 til Frankfurt og ligger næstsidst i Bundesligaen. I sidste sæson blev det kun til en skuffende 15.-plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie