Idrætsforbund om dansk vinter-OL: Det har været skuffende
Speedskateren Viktor Hald Thorup leverede et flot resultat ved vinter-OL, mens curlingholdene begge endte sidst. Foto: Scanpix/Mladen Antonov
Scanpix/Mladen Antonov
Speedskateren Viktor Hald Thorup leverede bedste danske resultat med en femteplads i fællesstart
De sidste danskere har været i aktion ved vinter-OL i Pyeongchang, og samlet set er Danmarks Idrætsforbund (DIF) ikke imponeret over de danske præstationer.
Det fortæller Morten Schram Rodtwitt, der er chef de mission for det danske hold, i en pressemeddelelse.
- Det er selvfølgelig svært at generalisere over samtlige danske præstationer, men der er ingen tvivl om, at det samlet set har været et skuffende dansk vinter-OL, siger han og fortsætter:
- Selv om nogle af atleterne kvalificerede sig til vinter-OL på de alleryderste mandater, så havde vi alligevel forventet bedre præstationer over en bred kam.
Både herre- og kvindeholdet i curling endte på sidstepladsen i deres respektive gruppespil. Heller ikke skiløberne var i nærheden af toppen i deres discipliner.
Til gengæld imponerede speedskateren Viktor Hald Thorup lørdag ved at skrabe point nok sammen til at blive nummer fem i fællesstart.
Det var det bedste individuelle resultat af en dansk atlet ved et vinter-OL nogensinde.
- Jeg er glad for, at det lykkedes speedskaterne at vise deres potentiale. Viktor Hald Thorups femteplads er en fornem placering og det absolutte danske lyspunkt ved vinter-OL.
- Generelt har de danske præstationer ved vinter-OL i Pyeongchang dog vist, at Danmark ikke er en vintersportsnation, siger Morten Schram Rodtwitt.
Viktor Hald Thorup bærer den danske fane ved søndagens afslutningsceremoni i Pyeongchang.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie