Idrætshistoriker: Putin bruger OL som afsæt til sine krige

Rusland er i disse timer i gang med at invadere og udføre krigshandlinger i Ukraine.

Det sker få dage efter afslutningen på vinter-OL i Beijing, og det er måske ikke helt tilfældigt.

Ifølge professor i idrætshistorie på Københavns Universitet, Hans Bonde, er det nu tredje gang, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, bruger et OL som afsæt til at gå i krig mod nabolande.

- Der danner sig et mønster, hvor Putin tre gange har initieret krige mod naboer i relation til OL, siger Bonde.

Han mener, at Putin udnytter de nationale følelsesstrømme, der bliver skabt under store sportsbegivenheder, til at få den russiske befolkning til at støtte op om sine invasioner og krige.

- I sport er der en angribende og forsvarende part, man opererer med dem og os, og der er fyldt med nationalsymboler i form af flag og landets farver.

- På den måde mikser Putin følelsesstrømmene for at få en forstærket og positiv klang over krigen i Ukraine og en øget intern opbakning, siger Hans Bonde.

Idrætshistorikeren nævner, at Putin få dage efter vinter-OL i russiske Sotji i 2014 annekterede Krim-halvøen, der tilhører Ukraine. Noget lignende skete i 2008 på et tidspunkt, hvor sommerlegene i Beijing var i gang.

- Her annekterede han en del af Georgien, nemlig Sydossetien. Formelt set hedder det, at han har anerkendt udbryderrepublikken, men i realiteten er der tale om en russiske lydstat, forklarer Hans Bonde.

Idrætshistorikeren mener på ingen måde, at timingen med de store sportsbegivenheder og Ruslands aggressive adfærd over for landets nabolande er tilfældig.

- Ikke i mine øjne. Putin er helt ekstremt bevidst om sportens politiske brug.

- Jeg kalder det et korpokrati, altså en kropslig forførelsesform som styreform, der består i massive satsninger på elitesport, siger Hans Bonde og nævner en lang række af de sportsarrangementer, Rusland har været vært for.

Blandt andet VM i judo, fodbold og ishockey, vinter-OL i 2014 i sortehavsbyen Sotji og Formel 1-grandprixer samme sted. Netop i Sotji viser Putin sig ofte frem med både internationale politiske ledere og sportsstjerner.

- Putin har opbygget hele det Sotji-område, som et slags kejserforum, hvor han kan blive hyldet.

- Han spiller ishockey på sin fødselsdag med veteraner fra NHL. Han lader sig oversprøjte med champagne, når Lewis Hamilton har vundet et Formel 1-grandprix i Sotji.

- Jeg opfatter det som et ekko fra antikkens romerske kejsere, hvor Putin har gengestaltet sig med et kejserforum med sportslig klang - ikke Colosseum og hestevæddeløbsbane, men med Formel 1 og vinter-OL.

- I stedet for at give folk demokrati, så giver han dem en form for kropslig forførelse. De har en leder, der er dynamisk og nærmest optræder som en actionhelt. Som både har krop, snuhed og politisk tæft, siger Bonde.

Han peger også på, at Rusland er blevet afsløret i at have et statsstyret dopingprogram, og ser det som et tegn på, at Putin ikke skyr nogen midler for at sikre sportslig succes for Rusland.

Idrætshistorikeren vurderer, at det vil gøre ondt på Putin, hvis Rusland bliver udelukket fra al sport.

- Det er der ingen tvivl om. Sporten er en livsnerve for Putin.

- Det er det også i biografisk forstand, da han har bygget sin karakter op omkring sport. Hans ungdom har kredset om judo, hvor han er dekoreret til 7. dan af det opportunistiske internationale judoforbund, hvilket er en helt astronomisk grad.

- Det vil være med til at nedbryde hans korpokrati at isolere Rusland fra sporten, siger Hans Bonde.

Han regner med, at invasionen i Ukraine vil føre til, at Rusland bliver udelukket i sportslig sammenhæng.

- Jeg kan ikke se andet end, at Rusland må blive sportsligt isoleret nu, ellers giver alle de boykotter, der nu iværksættes over for Rusland, ikke mening. Sport er en form for fest, og vil man virkelig holde fest med sådan en aggressiv imperialist, siger idrætshistorikeren.