IHF-læge om Toft-sagen: Albuebeskyttere forvolder skader
Det er fortsat uvist, om René Toft Hansen kommer til at spille VM med sin fremtrædende albuebeskytter. Foto: Polfoto/Bonnerup Claus
Polfoto/Bonnerup Claus
Mange håndboldskader skyldes kontakt med albuerne, og derfor er der indført skrappere regler om beskyttelse.
Den albuebeskytter, som René Toft Hansen sædvanligvis spiller sine håndboldkampe med, er farlig og kan forvolde skader hos modstanderne.
Sådan lyder det fra Dr. Tomislav Madzar, der er medlem af Det Internationale Håndboldforbunds (IHF) medicinske komité og som har været med til at udarbejde de regler, som lige nu truer den danske profils VM-deltagelse.
Rene Toft Hansen bruger en albuebeskytter med nogle metalstivere i siderne for at undgå en overstrækning af armen, men den slags udstyr blev forbudt sidste sommer i et nyt regelsæt fra IHF.
- Beskyttelse, der indeholder jern eller stål, er strengt forbudt uden undtagelse. Det handler om at undgå skader, hvilket er meget vigtigt både i forberedelsesfasen og under turneringerne, siger Tomislav Madzar til Ritzau.
- Håndbold er en kontaktsport, hvor en høj procentdel af skaderne skyldes kontakt med albuerne. Reglerne forholder sig dog også til anden kropsbeskyttelse og lægefaglige emner, forklarer han.
Det skal understreges, at Tomislav Madzar udtaler sig om albuebeskyttere generelt og ikke har været direkte involveret i behandlingen af den aktuelle sag om René Toft Hansen.
Ud over at være en del af IHF's medicinske komité er Madzar også tilknyttet såvel håndboldforbundet som fodboldforbundet i sit hjemland, Kroatien.
- Her har vi også arbejdet med dette meget vigtige emne, siger han.
Spørgsmål: Er det sket, at slags beskyttere har medført skader på modstanderne?
- Der har været tilfælde, specielt under træning. Resultaterne er meget vigtige i dag, men vores primære job er at bekymre os om spillerne og deres helbred.
- Det er et stort ansvar at sørge for deres sikkerhed, sørge for at de kommer uskadte gennem turneringerne, og er helt klar til hver kamp, siger Tomislav Madzar.
Danmarks Håndbold Forbund (DHF) har forsøgt at få en dispensation, så René Toft Hansen kan spille ved VM, men den er blevet afvist.
I stedet vil IHF lade det være op til hver enkelt modstander at sige god for den albuebeskytter, som den danske spiller har benyttet de seneste seks år.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie